Hvornår er der revisorpligt for virksomheder i Danmark?

Blog, 11.09.2025

Revisorpligt er et af de områder, mange virksomhedsejere støder på uden helt at kende reglerne. Kort sagt betyder revisorpligt, at en virksomhed ifølge loven skal have sin årsrapport revideret og påtegnet af en godkendt revisor. Formålet er at skabe tillid til regnskaberne, så både myndigheder, investorer og samarbejdspartnere kan stole på tallene. Men revisorpligt er ikke ens for alle – reglerne afhænger af virksomhedens størrelse og udvikling.

Hvad revisorpligt dækker over

Revisorpligt handler ikke kun om en formel proces. Det er en sikkerhed for, at regnskaberne er retvisende. Når en virksomhed er revisorpligtig, skal en godkendt revisor:

  • gennemgå årsrapporten og kontrollere bilag og bogføring
  • vurdere, om regnskabet giver et korrekt billede af økonomien
  • sikre, at virksomheden lever op til gældende lovgivning

Selvom det kræver mere dokumentation, betyder det samtidig, at virksomheden står stærkere over for banker, investorer og kunder.

Hvornår en virksomhed bliver revisorpligtig

Ikke alle virksomheder i Danmark er revisorpligtige. Små selskaber kan være fritaget, så længe de holder sig under bestemte grænser. For at være fritaget skal virksomheden i to år i træk ikke overstige to af disse tre kriterier:

  • en balancesum på 4 millioner kroner
  • en nettoomsætning på 8 millioner kroner
  • et gennemsnit på 12 heltidsansatte

Overskrider virksomheden grænserne, indtræder revisorpligten. Det er derfor ikke en fast status, men noget, der kan ændre sig afhængig af, hvordan virksomheden udvikler sig.

Revisionspligt kontra frivillig revision

Der er forskel på lovpligtig revision og revision, man vælger frivilligt. Mange mindre virksomheder vælger at få en revisor, selvom de ikke er revisorpligtige, fordi det giver tryghed og troværdighed.

Frivillig revision kan være en fordel, hvis virksomheden:

  • vil tiltrække investorer
  • forhandler lån med banken
  • ønsker en ekstra sikkerhed for, at alt er korrekt
    Her fungerer revisoren ikke kun som en kontrolinstans, men også som en rådgiver, der hjælper med at optimere økonomien.

Konsekvenser ved manglende overholdelse

Hvis en virksomhed undlader at leve op til sin revisorpligt, kan det få alvorlige følger:

  • Erhvervsstyrelsen kan udstede bøder
  • virksomheden risikerer i sidste ende tvangsopløsning
  • regnskaberne mister troværdighed overfor banker og samarbejdspartnere

Derfor er det afgørende at have styr på reglerne og få valgt en revisor i tide.

Fordele ved revisorpligt

Selvom revisorpligt kan opleves som en byrde, giver den også værdi:

  • en revideret årsrapport øger tilliden hos investorer og banker
  • fejl og uregelmæssigheder opdages tidligere
  • virksomheden kan bruge revisors indsigt til at forbedre sin økonomi
    På den måde bliver revisorpligt ikke kun en regel, men også et redskab til at skabe vækst og sikkerhed.

Sådan finder du den rette revisor

Når din virksomhed er revisorpligtig, skal du bruge en godkendt revisor. I København og resten af Danmark findes mange statsautoriserede revisorer, og valget bør afhænge af:

  • erfaring med din branche
  • evne til at rådgive ud over selve revisionen
  • prisniveau og tilgængelighed

Den rette revisor kan gøre pligten til en fordel ved at give dig indsigt og støtte i både daglig drift og fremtidige beslutninger.

Når du kender reglerne for revisorpligt, kan du bedre vurdere, hvornår det gælder for din virksomhed – og hvordan du kan bruge revisors arbejde til mere end blot at leve op til loven.



FAQ

Virksomheder bliver revisorpligtige, hvis de i to år i træk overskrider to af disse grænser: balancesum 4 mio. kr., nettoomsætning 8 mio. kr. eller 12 ansatte.

Ja, hvis den holder sig under grænserne i to på hinanden følgende år. Men mange vælger frivillig revision for at skabe troværdighed.

Erhvervsstyrelsen kan udstede bøder og i sidste ende tvangsopløse selskabet. Samtidig mister regnskabet troværdighed over for banker og investorer.