I mange år fandtes der to forskellige revisor-titler i Danmark: registreret revisor og statsautoriseret revisor. Begge krævede solid uddannelse og erfaring, men der var forskel på, hvilke virksomheder de kunne betjene, og hvilket ansvar de havde. Siden 2013 er titlen registreret revisor dog blevet udfaset, så nye revisorer i dag udelukkende bliver statsautoriserede. Alligevel møder du stadig betegnelsen, og derfor giver det mening at kende forskellen – både historisk og i praksis.
En registreret revisor var en godkendt revisor, der havde gennemført en specialiseret uddannelse og bestået eksamener godkendt af Erhvervsstyrelsen. Titlen var beskyttet og kunne kun opnås af personer, der levede op til strenge krav om både teoretisk viden og praktisk erfaring.
I praksis kunne en registreret revisor:
Den primære forskel var, at registrerede revisorer typisk arbejdede med mindre virksomheder, hvor kompleksiteten var lavere end i store koncerner.
Statsautoriseret revisor er fortsat den højeste titel inden for revisorbranchen i Danmark. For at opnå den kræves en cand.merc.aud.-uddannelse, flere års praktisk erfaring og beståelse af en krævende revisoreksamen. Titlen er internationalt anerkendt og giver ret til at revidere alle typer virksomheder – også børsnoterede selskaber og store koncerner.
En statsautoriseret revisor har typisk:
Derfor finder du ofte statsautoriserede revisorer som partnere i større revisionshuse eller som rådgivere for virksomheder med komplekse strukturer.
Tidligere var forskellen tydelig: registrerede revisorer arbejdede mest med mindre virksomheder, mens statsautoriserede revisorer tog sig af de store. Efter 2013 blev titlen registreret revisor dog udfaset, og i dag uddannes der kun statsautoriserede revisorer.
Det betyder:
For dig betyder det, at forskellen primært er historisk. Det afgørende er i stedet revisors erfaring, branchekendskab og evne til at rådgive netop din virksomhed.
For at forstå forskellen giver det mening at se på uddannelseskravene.
Derfor har statsautoriserede revisorer i gennemsnit en mere omfattende uddannelsesmæssig baggrund.
I praksis kan både en registreret og statsautoriseret revisor hjælpe med skat, bogføring, årsrapporter og økonomisk rådgivning. Forskellen viste sig især, når revisionen krævede specialisering – f.eks. i forbindelse med børsnotering eller internationale transaktioner, hvor kun statsautoriserede revisorer havde retten til at udføre opgaven.
I dag er valget enklere: du skal finde en statsautoriseret revisor, der matcher din virksomhedstype. Mange arbejder både med iværksættere og store selskaber, så det handler mere om kemi, erfaring og brancheindsigt end om titlen.
Du møder stadig begrebet registreret revisor, fordi:
Det kan skabe tvivl, men sandheden er enkel: kun statsautoriseret revisor uddannes i dag, og det er den titel, du vil møde fremover.
Når du søger efter revisor i København – eller andre steder i landet – vil du næsten altid støde på statsautoriserede revisorer. Derfor er det vigtigste i dit valg ikke titlen, men:
En god revisor er ikke kun en formalitet, men en samarbejdspartner, der hjælper dig med at optimere økonomien og skabe tryghed i mødet med myndigheder og samarbejdspartnere.
Titlen registreret revisor blev udfaset i 2013. De, der allerede havde den, må beholde den, men der uddannes ikke længere nye.
Det kræver en cand.merc.aud.-uddannelse, flere års praktisk erfaring og en krævende eksamen, som dokumenterer evnen til at håndtere komplekse opgaver.
I praksis vælger du altid en statsautoriseret revisor, da det er den eneste titel, der uddannes i dag. Fokusér på erfaring, branchekendskab og rådgivningskvalitet.